Audit Projekt Odense (APO) er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense under ledelse af praktiserende læge Anders Munck. I mere end 10 år har APO stået for gennemførelsen af en række interne audits i almen praksis samt opfølgende efteruddannelse.

Samarbejdsområde

Samarbejdet mellem DAK-E og APO er centralt i forhold til at skabe den synergi mellem det kliniske arbejde og forskning, som er en væsentlig forudsætning for kvalitetsudvikling. Således er også flere af DAK-E's projekter startet som forskningsprojekter. Formålet med samarbejdet er:

  • at udvikle en model for elektronisk audit omfattende projektudvikling, registrering, tilbagemelding og efterfølgende implementeringsproces.
  • at indgå konkret samarbejde om projekter, hvor det er naturligt.
  • løbende gensidig information om planlagte aktiviteter.
     

Samarbejdsstrukturen

  • DAK-E's leder og APO's leder afholder minimum kvartalsvise møder.
  • APO er repræsenteret i Implementeringsudvalget.
  • Forskningsenhederne er repræsenteret i Kvalitets- og Forskningsudvalget.
  • Repræsentanter fra forskningsenhederne indgår i de af DAK-E nedsatte baggrundsgrupper.
  • Repræsentanter fra både forskningsenhederne og DAK-E indgår i evalueringsudvalget for Forløbsydelsen, risikostratificering samt diabetesindikatorer.
  • Der er udarbejdet et kommisorium for samarbejdet mellem DAK-E og APO.

 


Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed · J.B. Winsløws Vej 9A, stuen · 5000 Odense C · e-mail
Dudal Webdesign