Nyheder
DAK-E har pr. 1. marts budt velkommen til 2 nye medarbejdere:
Lone Skjoldaa er ansat som AC-medarbejder. Lone skal hovedsagelig arbejde med administrative opgaver, men skal også arbejde med formidling, kommunikationsopgaver mv.
Lone Skjoldaa er uddannet cand. mag i dansk og kommunikation. Hun har tidligere blandt andet været vært på TV2 Vejrudsigt fra Sprogø, citychef i Odense og tilrettelægger og producer på reklamefilm, virksomhedsportrætter og undervisningsfilm i STV Commercial.
Lone er 43 år og bor med sine fire børn i Odense.
Birgitte Hansen er ansat som IT-supporter. Birgitte skal hovedsagelig hjælpe Susie med IT-support af lægepraksis via telefon og mail.
Birgitte har tidligere været ansat 14 år på Lindø og har glædet sig meget til de nye udfordringer ved DAK-E.
Birgitte er 45 år og bor i Ferritslev med sin mand og sin søn.
Se kontakt-info. her.
