Diabetes Forløbsydelsen![]()
Forløbsydelsen for diabetespatienter er en helt ny form for ydelseshonorering, som almen praksis har kan vælge at bruge, hvis praksis tilmelder sig Datafangst. Formålet med af benytte Forløbsydelsen sammen med Datafangst er at udvikle og sikre kvaliteten i behandlingen af kronisk syge i almen praksis samt at give den praktiserende læge et instrument til planlægning og kvalitetssikring af behandlingen og kontrollen af diabetespatienter i egen praksis. Formålet er ligeledes at understøtte lægens tovholderfunktion og dermed understøtte lægens fokus på det samlede forløb for sine diabetespatienter. Alle diabetespatienter såvel patienter med type 1 som type 2-diabetes samt gruppe 2-sikrede patienter med diabetes, der er tilknyttet praksis, skal registreres, og lægen forpligter sig til at levere data til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) fra sine diabetespatienter. Når datafangstmodulet er installeret, sker dataoverførslen ganske automatisk. Forløbsydelsen som honoreringsform har været en valgmulighed siden den 1. maj 2007. Pr. 1. august 2010 er ca. 270 praksis tilmeldt, svarende til ca. 500 praktiserende læger. Af de 270 praksis er ca. 210 i regulær produktion og sender data til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD). Tidligere blev tilbagemeldingerne sendt til praksis på cd-rom, men i dag kan lægerne se deres kvalitetsrapporter ved brug af deres digitale signatur og indlogning via DAK-E's hjemmeside (klik på ikonet Dine kvalitetsdata i venstre menuen) samt på www.sundhed.dk. Kvalitetsrapporterne opdateres ugentligt og giver lægen mulighed for at orientere sig om, hvordan hans behandling er i forhold til kollegerne (benchmarking), og desuden gør de lægen i stand til at identificere de patienter, hvor han har mulighed for at bedre kvaliteten af behandlingen. Hvis du vil se, hvordan tilbagerapporteringen virker, kan du i venstre side klikke på Datafangst og derefter på Demo - eller trykke her. |
RapporterLæs rapporten "Almen praksis' modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter", der er en kvalitativ evaluering efter det første år. Af Thorkil Thorsen, maj 2008. Se rapporten her. |


