Datafangst og ICPC-tiltag i regionerne
På Praksisinformation Nordjylland kan du bl.a. læse om, hvordan du kommer i gang med Datafangst og hvorfor besøg af en superbruger er nødvendig. Se også igangværende projekter og tilbud om systemspecifikke møder.

På Kronikerenhedens hjemmeside ligger projektbeskrivelse af kronikerpuljeprojektet samt en opsamling på pilotprojektet "Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - Et populationsperspektiv".

Kom godt i gang med kvalitetsinitiativerne i den nye overenskomst
Praksisudvalget og Region Syddanmark har aftalt en fælles plan for implementering af kvalitetsinitiativerne i den nye overenskomst (ICPC, Datafangst, FMK).
Praksis kan få hjælp fra ICPC-teamet, datakonsulenterne, de regionale lægemiddelkonsulenter og organisationsudviklingsteamet SydPOL via en række forskellige tiltag som fx workshops, fyraftensmøder og praksisbesøg.
Læs mere om Region Syddanmarks enkelte tilbud. 
ICPC-teamets værktøjskasse.

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget er ved at lave en handlingsplan for kvalitets- og efteruddannelsesindsatsen. Datafangst, herunder anvendelse af data til kvalitetsudvikling er et højt prioriteret indsatsområdet. I begyndelsen af december 2011 vil der komme et samlet tilbudskatalog over efteruddannelsestilbud, kvalitetsprojekter og konsulentbistand som almen praksis kan tilmelde sig frem til foråret 2013.
Der er ansat to datakonsulenter, som allerede nu er klar til at yde support i arbejdet med at opnå en bedre dataanvendelse bl.a. med ICPC-kodning, brug af Datafangst og det Fælles Medicin Kort.
Læs mere om Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland.
![]()
Region Hovedstaden tilbyder alle almen praksis i regionen at få besøg af en facilitator, dvs. en praktiserende læge som vil understøtte klinikkens udvikling mod en styrket kronikeromsorg. Det kan være målsætninger om en mere synlig og funktionel arbejdsdeling mellem sygeplejersker og læger, strukturering af forløb for KOL-patienter eller igangsættelse af Datafangst; hvem gør hvad? Læs mere om Region Hovedstadens tilbud om facilitatorbesøg.
Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget i Region Hovedstaden har desuden igangsat et udbredelsesprojekt for brug af ICPC-kodning til kvalitetsudvikling i almen praksis. Læs mere om kursustilbud og seneste nyt om projektet.

