Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) er den almenmedicinske database, hvor data for indikatorer og kriterier for risikostratificering indsamles og registreres.

DAMD opfylder basiskravene for kliniske kvalitetsdatabaser. Databasen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som fagspecifik klinisk kvalitetsdatabase med indberetning af data fra praktiserende læger, såfremt der er tale om afgrænsede patientgrupper. Desuden er DAMD godkendt af datatilsynet.

Det er hensigten, at databasen med tiden også skal anvendes til registrering af andre sygdomsspecifikke indikatorer end dem på diabetesområdet samt til sentinelregistrering og indsamling af data i forbindelse med elektroniske audits.

DAMD er organiseret med en baggrundsgruppe (et fagudvalg kaldet Kvalitets- og Forskningsudvalget - se nederst på denne side) samt en styregruppe. De organisatoriske forhold omkring DAMD er beskrevet i "Samarbejdsaftalen om kvalitetsudvikling i almen praksis". 

Styregruppen for DAMD skal ifølge de generelle retningslinier for kliniske kvalitetsdatabaser bestå af:  

  • En uvildig repræsentant for databasens værtsregion, Region Syddanmark
  • En repræsentant for det kompetencecenter, der ”huser” databasen, KompetenceCenter Syd
  • En repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM
  • En repræsentant for Praktiserende Lægers Organisation, PLO
  • En repræsentant for Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Styregruppen for DAMD består af følgende medlemmer:

Region Syddanmark: Mads Chr. Haugaard
KompetenceCenter Syd:  Linda Kærlev
DSAM:  Gregers Hansen-Nord, formand
PLO:  Henrik Dibbern 
Regionernes Lønnings- og Takstnævn:   Jens Elkjær (Helle Lindkvist)

Databaseleder Henrik Schroll og  Janus Laust Thomsen varetager sammen med DAK-E's sekretariat den daglige drift af databasen og er desuden sekretariat for Styregruppen for DAMD. 

Baggrundsgruppen (fagudvalget) for DAMD

Baggrundsgruppen for DAMD kaldes i daglig tale Kvalitets- og Forskningsudvalget og er det udvalg, der bl.a. vurderer ansøgninger mhp. dataudtræk fra DAMD til forskellige forskningsprojekter. Læs mere om dette udvalgs arbejde her.

DAMD Styregruppemøder

Næste møde finder sted i Odense:
Mandag, den 4. juni 2012 kl. 18-20  


Den 9. november 2011
Referat
Dagsorden

Den 25. maj 2011
Referat
Dagsorden

 

DAMD Styregruppemøder - Arkiv


Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed · J.B. Winsløws Vej 9A, stuen · 5000 Odense C · e-mail
Dudal Webdesign