DatafangstHvorfor skal jeg anskaffe Datafangst?Denne oversigt med 15 gode grunde til at anskaffe sig Datafangst har været bragt i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning december 2010. BaggrundDansk almen praksis er veldrevet og af høj standard med gode muligheder for at styrke forebyggelse og folkesundhed. Der er udstrakt brug af IT såvel til intern som ekstern kommunikation. De praktiserende lægers rolle som familielæge og portvagt til speciallæger og sygehuse fremhæves af alle som en væsentlig styrke (Rockwoolfonden). Der eksisterer imidlertid kun sparsom dokumentation for kvaliteten af arbejdet i almen praksis, fordi der savnes data fra patientbehandlingen. Til forskning i praksissektoren er problemet tilsvarende, at der savnes data fra den daglige patientbehandling. FormålFormålet er at opsamle data til kvalitetsudvikling og forskning - og at gøre dette uden at forstyrre lægen nævneværdigt. Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) har i et samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet udviklet et softwareprodukt, der passivt opsamler data om patientbehandlingen. TeknikDatafangstmodulet er udviklet til - uanset hvilket lægesystem, du anvender - at opsamle data i takt med, at de produceres. Data vedrører medicin, ydelseskoder, laboratoriedata og ICPC-koder. Derved opbygges en standardiseret systemuafhængig database – Sentineldatabasen. Det eneste aktive, den deltagende læge skal lave, er en ICPC diagnosekodning af alle kontakter (konsultationer og sygebesøg). Hvis den enkelte læge vælger at medvirke i et tilbudt projekt, gøres dette på lægens egen pc’er, hvor han/hun melder sig til eller fra. Det kan fx være Diabetes Forløbsydelsen eller et andet kvalitets- eller forskningsprojekt. Hver gang lægen derefter sætter en bestemt kode på, vil der på hans/hendes pc’er dukke et skærmbillede op med få enkelte ekstra spørgsmål, som lægen vil blive bedt om at besvare. Ved Diabetes Forløbsydelsen kommer skærmen kun op med et års mellemrum - svarende til en årskontrol. Resten af data vedrørende diabetesbehandlingen bliver automatisk overført til Sentineldatabasen. Et andet kvalitetsprojekt, der er pilottestet, er en luftvejsaudit, hvor der - når lægen sætter en ICPC diagnosekode for en luftvejssygdom i sit journalsystem - popper et kort APO-skema op. Skemaet kan besvares på få sekunder. De data, der dannes, overføres automatisk til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) efter aftale med lægen på det tidspunkt, hvor lægen finder det mest hensigtsmæssigt. DAK-E udarbejder på baggrund af DAMD-databasen kvalitetsrapporter, som leveres tilbage til de deltagende læger. Rapporterne vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt og præsenteret anonymt, dog vil lægen kunne se sine egne patienter, og hvor denne selv er placeret i forhold til kolleger. I fremtiden vil vi producere ”pop-up projekter”, der kan levere svar på næsten alle tænkelige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter, der efterspørges fra almen praksis. Vi lægger stor vægt på, at medvirken er frivillig, og at der skal ske tilbagemelding til de deltagende læger, så man får viden om, hvordan ens praksis drives. Denne viden skulle gerne give almen praksis mulighed for at udvikle kvaliteten - om muligt i forbindelse med kursus og efteruddannelse. Se dine egne tilbagemeldinger ved at klikke på ikonet Dine kvalitetsdata nederst i venstre menuen (kræver digital signatur indstalleret på pc'en). |
DAMD |



